Scan-Agro
Organisation Levering

Med egne lastbiler og faste chauffører leverer vi traktorer og redskaber direkte fra Scan-Agro i Hadsund til kunder over hele landet. Ud over egne biler samarbejder vi fast med en række vognmænd, så vi altid kan levere hurtigt, sikkert og effektivt.

Med faste chauffører på bilerne sikrer vi, at de kender de produkter, de skal levere, og at de derfor bliver behandlet rigtigt og omsorgsfuldt.

Vort leveringssystem er enkelt og ligetil. Vi leverer, hvor det ønskes – og til fast pris.


Transport af Scan-Agro Maskiner

Transport af Lamborghini

Transport af Same

Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser for Scan-Agro A/S

 

1.    Anvendelse. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.

2.    Tilbud. Med mindre andet er anført, er tilbud afgivet af Scan-Agro A/S (i det følgende kaldet Scan-Agro) gyldige 60 dage fra tilbudsdato. Ved bestilling efter fristens udløb forbeholder Scan-Agro sig retten til at ændre tilbuddet. De opgivne priser er eksklusive merværdiafgift og eventuelle andre afgifter, montage og emballage, med mindre andet er anført i tilbuddet. Scan-Agro har ejendomsretten til tegninger og forslag, og disse må ikke uden Scan-Agros tilladelse kopieres eller gøres tilgængelige for tredjemand.

Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilskrivelser i vores tilbud, og Scan-Agro tager ikke ansvaret for sådanne ændringer, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Scan-Agro.

3.    Ordrer. Enhver ordre skal være skriftlig bekræftet af Scan-Agro, for at en bindende aftale om leverancer kan anses for indgået. Ordren leveres til bekræftet pris med forbehold for prisstigninger som følge af ændringer i handelsbetingelser, offentlige afgifter, valutakurser, råvareforsyninger og lignende, som ligger uden for Scan-Agros kontrol. Ved ordre under 300,00 DKK tillægges ekspeditionsgebyr. Er køber uenig i bekræftelsens indhold skal han fremkomme med indsigelse senest 5 hverdag efter datoen for ordrebekræftelsen, dog ikke senere end ved levering. Annullering af ordre accepteres kun efter aftale og mod betaling af Scan-Agros tab. Billedmateriale, målskitser og øvrigt indhold i prospekter, kataloger, cirkulærer etc. er omtrentlige angivelser og uden forbindende. Scan-Agro forbeholder sig ved ordrens effektuering ret til at foretage enhver ændring, som skønnes teknisk nødvendig. Udstyret vil blive fabrikeret og leveret ifølge danske standarder og regulativer, med mindre andet er aftalt og udtrykkelig nævnt i ordrebekræftelsen. Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilskrivelser til nogen ordrebe­kræftelse eller kontrakt, og Scan-Agro tager intet ansvar herfor, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Scan-Agro.

4.    Leveringsbetingelser. Med mindre andet er skriftlig aftalt, er leverancerne solgt ab fabrik (EXW), og der gælder Incoterms 2000. Leveringstiden regnes fra datoen for den skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Medmindre, der udtrykkeligt fremgår andet af sælgers ordrebekræftelse, er det angivne leveringstidspunkt omtrentlig. Sælger kan kræve leveringstiden ændret ved enhver ændring i eller tilføjelse til ordren. Ved be­kræftet, uigenkaldelig remburs, skal denne også fore­ligge. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden. Undlader køberen at modtage leverings­færdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen havde fundet sted. Endvidere kan Scan-Agro hæve aftalen og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført Scan-Agro ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, brandskade, mangel på transportmidler, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, som Scan-Agro ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leverings­tiden tilsvarende. Scan-Agro påtager sig i disse situationer intet erstatnings­ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling, er Scan-Agro ikke forpligtet til levering. Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser. Ved forsendelse emballeres produkterne efter Scan-Agros skøn, og omkost­ningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsendelse sker altid på købers ansvar og risiko, også ved frankole­vering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornøden transportforsikring er tegnet, med mindre anden ud­trykkelig aftale fore­ligger.

5.    Betaling. Med mindre anden aftale foreligger, skal betalingen sikres gennem bankgaranti eller uigenkaldelig remburs, efter Scan-Agros valg. Betalingsbetingelserne er netto kontant  ved varens levering. Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling p.g.a. eventuel­le modkrav, som Scan-Agro ikke har anerkendt. Ved betaling senere end den aftalte betalingstermin debiteres renter p.t. 1,5 % pr. påbe­gyndt måned, som tilskrives det skyldige beløb ved hver måneds begyndelse. Scan-Agro forbeholder sig ret til ændringer i rentesatsen.

Hvor der foreligger aftale om forudbetaling for større ordrer, er rettidig indbetaling af sådan forudbetaling en forudsæt­ning for, at arbejdets iværksættelse og afslutning kan udføres inden for den aftalte leveringstid. Ingen betaling kan erlægges hos forhandler/distributør eller repræsentanter, men skal afklares direkte med Scan-Agro A/S, Østergade 65, DK-9560  Hadsund.

6.    Ejendomsret. Ejendomsretten af de leverede varer forbliver ved Scan-Agro så længe krav eksisterer mod køber. Køberen er forpligtet til at forsikre varerne til en total nyværdi fra leveringsdagen, indtil fuld betaling har fundet sted.

7.    Ansvar for mangler. Køber skal ved modtagelsen, og inden det købte tages i brug, justeres eller bearbejdes, kontrollere om det købte svarer til den aftalte kvalitet og mængde og eventuelle mangler. Scan-Agro yder for alle leverancer af nye traktorer og maskiner en afhjælpningsret i en periode af tolv på hinanden følgende måneder, regnet fra leveringsdagen forudsat normal brug. Køber er pligtig til at respektere og anderkende Scan-Agros afhjælpningsret. Afhjælpningsretten omfatter kun afhjælpning af fejl, som skyldes konstruktion, fremstilling eller materiale. Afhjælpningen omfatter således ikke tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med givne forskrifter, herunder udsat for frost, eller at afhjælpningen er udført af andre end de af Scan-Agro god­kendte værksteder, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden Scan-Agros forudgående skriftlige samtykke, ekstraordinære på­virkninger, eller hvor der er anvendt uoriginale reservedele eller tilbehør.

Det samme gælder skader ved produkter, som er leveret af køberen eller ved en af denne forlangt konstruktion. Sliddele og forbrugsdele herunder eksempelvis slanger, pakninger, koblinger og dyser er ikke omfattet af afhjælpningsretten.

Brugte traktorer og maskiner er, med mindre andet skriftligt er meddelt, solgt som beset og uden nogen form for ansvar og reklamationsret.

Såfremt køberen ønsker at reklamere over eventuelle mangler, skal skriftlig reklamation i form af reklamationsrapport med angivelse af maskinens identitet, fremsættes unden ugrundet ophold og inden 8 dage, efter at manglen er eller burde være konstateret. For reservesdele inden 8 dage fra leveringsdato. Scan-Agro er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avance­tab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab i forbindelse med afhjælpningen. For sen reklamation accepteres ikke.  Mangelfulde dele, der udskiftes, skal stilles til Scan-Agros disposi­tion. Med mindre andet er aftalt, foregår al transport og montage af mangelfuldt, repareret og udskiftet materiale for købers regning og risiko. Afhjælpningsretten for leverancen bortfalder ved ejerskifte. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet Scan-Agro, erstattes kun i samme omfang, som Scan-Agro opnår erstatning hos underleveran­døren.

8.    Returnering af varer. Leverede varer tages kun retur efter forudgående aftale og med angivelse af fakturanummer. Varer som er brugt, beskadiget, ikke er i original emballage eller som er specielt fremstillet eller hjemtaget tages ikke retur. Ved returneringer, som skal ske franko, debiteres et gebyr på minimum 15% for fejlfri varer.

9.    Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar). Scan-Agro er ansvarlig for personskade, der er forvoldt af et af Scan-Agro produceret produkt, hvis skaden bevisligt skyldes fejl eller forsømmelse begået af Scan-Agro eller anden, som Scan-Agro har ansvaret for, med mindre at produktet var optimalt, da det blev produceret. Scan-Agro er dog ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i købers besiddelse, samt skade på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår. Det samme gælder skader opstået i forbindelse med en begivenhed nævnt i pkt. 4. Scan Scan-Agro er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avance­tab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Produktansvaret gælder ikke efter 3 år fra skaden er sket, eller for skader, der er forvoldt mere end 5 år efter leveringsdatoen. I det omfang Scan-Agro måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Scan-Agro skadesløs i samme udstrækning, som Scan-Agros ansvar er begrænset efter de foregående punkter.

10.  Montage og servicearbejde. Alle leverancer er excl. montage, med mindre anden aftale foreligger. Montagear­bejder kan udføres af Scan-Agros montører i overensstem­melse med de pågældende montagebetingelser. Anbringelse af anlægsdele og montage af disse sker for købers risiko, hvorfor køber altid selv må sørge for at indhente de fornødne tilladelser og godkendelser.

 

Opgivne priser for servicearbejder er afgivet efter bedste skøn på basis af foreliggende oplysninger og er at betragte som overslagspriser, med mindre andet er skriftligt aftalt. Det er en forudsætning for Scan-Agro rettidige udførelse af servicearbejder, at køber sikrer fri og uhindret adgang til arbejdsstedet. Scan-Agros ansvar for mangler omfatter i forbindelse med service- og reparationsarbejder udelukkende de af Scan-Agro leverede reservedele og/eller de af Scan-Agro udførte reparatio­ner, ændringer m.v.

11.  Særlige betingelser. Når ovennævnte bestemmelser ikke er fuld oplysende, henviser Scan-Agro til Almindelige Leveringsbetingelser NL01 eller NLM94. Ved eventuelle uover­ensstemmelser mellem "NL01 eller NLM94" og nærværende salgs- og le­veringsbetingelser skal nærværende salgs og leveringsbe­tingelser have forrang.

12.  ICC Voldgiftsparagraf. Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til aftalen, anlægges ved Det Internationale Handelskammers Forsonings- og Voldgifts­regler ved én eller flere vold­giftsdommere udpeget i overensstemmel­se med reglerne. Voldgiften finder sted i Københavns Voldgifts­ret i Danmark. Gældende dansk lov skal afgøre alle tvistig­heder.                    

 Hadsund 2007

Scan-Agro Ringsted
Huginsvej 16
4100 Ringsted

Tlf. 57 66 00 30

Scan-Agro Otterup
Aggershusvej 8
5450 Otterup

Tlf. 64 82 24 32

Scan-Agro Hadsund
Østergade 65
9560 Hadsund

Tlf. 96 52 06 00

© Copyright Scan-Agro 2010